Grilllede porchetta med kartoffelsalat og kålsalat med ferskner

Dette er for mig smagen af dansk sommer og et rigtig godt gæstemåltid da alt kan forberedes inden gæsterne kommer.

porchetta

Grillede porchetta

Porchetta er super nemt at lave og smager fantastisk! Køb en steg hos din slagter og fyld den med citronskal, hvidløg, frisk rosmarin, frisk persille, knuste fennikelfrø og salt og peber. Mængderne er lidt op til dig selv og du kan også bruge lige det fyld du har lyst til – et godt råd er at der skal mere smag i end man lige tror. Når den er fyldt, ruller du den tæt sammen med kødsnor og så skal den grille i 2 ½ time med låg. Vi vendte stegen cirka hver kvarter for at få den sprød. Stegetiden afhænger selvfølgelig af stegens størrelse – denne var til fire personer.

Kartoffelsalat

Kog 1 kg nye kartofler omkring 10 minutter og lad dem trække i kogevandet indtil de er møre. Trækketiden varierer efter størrelse så mærk efter løbende. Disse trak en halv times tid. Når de er møre skal skrællen pilles af og køle helt ned. Bland en dressing af 3 spsk skyr, 1½ spsk god mayo (fx stokes), 1 spsk grovkornet sennep, 1 spsk æbleeddike, 1 bundt finthakket bild og purløg, et kvart finrevet løg, 1 bundt finthakket radisser og salt og peber. Skær de kolde kartofler i mindre stykker og bland med dressingen og smag det til. Det kan trække ret meget salt og peber.

Kartoffelsalaten bliver kun bedre hvis den står på køl nogle timer og trækker. Pynt den gerne af med krydderurter og radisser.

Kålsalat med ferskner

Hak et spidskål (jeg brugte et økologisk og de er noget mindre) fint og drys ½ tsk salt og 3 spsk hyldeblomsteddike (eller en anden lys frugteddike) over kålen mens du skærer de andre grønsager. Dette er med til at mørne kålen og den virker mindre grov. Skær en fersken i tynde både/strimler, hak lidt krydderurter – jeg gemte lidt af purløgen og dilden fra kartoffelsalat – cirka en ½ dl, smulder 100 g feta, hak en håndfuld ristede mandler og bland det hele med kålen sammen med 2 spsk jomfru olivenolie.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s