Inspiration til brunch

Jeg havde inviteret et par veninder til brunch og ville gerne holde mig til mine kostprincipper og samtidig give dem en dejlig brunchoplevelse uden de følte der manglede noget. De var yderste begejstret, og dermed vil jeg gerne give lidt inspiration til en nem og sund brunch med masser af proteiner, langsomme kulhydrater og god fedt.

Menuen var som følger:

Skyr med en kompot af havtorn og æble med hakket ristet mandler på toppen

Ristet rugbrød og stenalderknækbrød (brugte en færdigblanding fra urtekram)

Brie og en god mellemlagret Them ost 25%

En god pølse med urter fra Ålbæk og parmaskinke

En rød pesto (den fra Løgismose)

Bønnehummus

Proteinrige pandekager – opskrift allerede på bloggen

Nugetella 70%

Æggekage

Frugt – i dette tilfælde æbler og kiwi

Opskrifterne til de hjemmelavet elementer kommer her.

Havtorn/æblekompot

Kog 200 g havtorn og 1 skrællet æble som er skåret i mindre stykker med ½ dl vand og korn fra 1 vaniljestang (put gerne vaniljestangen i også). Lad det simre indtil æblet er mørt og si det hele igennem en sigte så kun kernerne fra havtornen er tilbage. Skær to æbler mere i små tern og kom i en gryde med væden fra havtornen. Tilsæt 3-4 spsk sukrin gold (efter hvor sød eller syrlig man foretrækker den) og lad det simre indtil æblerne er møre og væden er kogt lidt ind og dermed tyknet. Kom det i et skoldet sylteglas og stil på køl. Kan holde sig 1-2 uger på køl. Kompotten blev også brugt til osten og pandekagerne.

Bønnehummus

Bønnehummusen laves ved at blende 1 dåse butter beans med saften af en halv citron, 1 lille fed hvidløg, 2 spsk god koldpresset olivenolie, 1 spsk soltørret tomater, ½ tsk spidskommen og salt til tilsmagning. Eventuelt lidt vand hvis den bliver for tyk.

Nugetella 70%

Så simpel og så lækker. Rist 50 g hasselnødder i ovnen indtil de er gyldne og skaller krakeler. Smulder skallen af og hak nødderne fint. Smelt 100 gram chokolade 70 % over vandbad og lad det blive der. Tilsæt 1 dl fløde og rør indtil det er blandet helt sammen. Tilsæt herefter 50 gram smør i mindre stykker og rør indtil det er blandet helt sammen. Slut af med at røre nødderne i og kom det i en bøtte og stil på køl. Kan holde sig en uges tid på køl.

Æggekagen

Til denne æggekage startede jeg med at hakke og stege 1 løg, 1 fed hvidløg og en salsiccopølse med fennikel indtil det var gyldent. Herefter kommes en håndfuld grønne bønner som er skåren i små stykker og steges med et par minutter. Bland herefter 4 æg, 1 håndfuld revet ost, salt og peber. Kom det i panden til resten og lad det stå ved middel varme indtil den er gennemstegt eller kom panden i ovnen i cirka 10 minutter ved 200 grader.

Lav en god kande kaffe og te og dæk et fint bord og så har du grundelementerne til en lækker brunch med stabilt blodsukker.

IMG_1001

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s